H. C. Wardinghausen er min 7 x tipoldefar på min farfars side og min 8 x tipoldefar på min farmors side.
H. C. Wardinghausens liv er blevet beskrevet i flere forskellige bøger. Der findes oplysninger om ham i Pastor Lutkens bog "Langelands Historie". I 1913 skrev Harald Kier bogen om Wardinghausen og hans slægt og i 1946 udgav en efterkommer skolelærer Carlin Klæsøe et lille hæfte om ham og hans efterkommere. Herudover findes der et skriv på 32 sider af en ukendt skribent, som bl.a. bygger på førnævnte kilder. Der findes således en masse oplysninger om ham, og det vil blive for langt at beskrive alle detaljer her. Nedenstående oplysninger er derfor kun et kort "resume" af disse oplysninger.
Tilnavnet Langelands Gøngehøvding, har han fået for sine bedrifter under svenskekrigene i 1657-60, men mere om det senere.
Navnet Wardinghausen ses stavet på flere forskellige måder i de forskellige kilder. Af disse kan nævnes. Wordinghausen; Wordinghusen; Wordhausen og Wordinchhausen.
Hans blev født den 19. juni 1635 i Rendsborg i Slesvig-Holsten ved Kielerkanalen og Eideren. Det menes, at faderen var Johann Wardinghausen (1603-1675), som var præst ved Kampen Kirke. Der findes dog ingen sikker dokumentation for dette. Johann´s far Joachim Wardinghausen (ca 1550-1627) var også præst ved denne kirke.
Hans Christopher Wardinghausen gik officersvejen. I 1658 var han Løjtnant i Hans Adolph Buchwalds Rytterkompagni, som lå på Samsø med et kompagni bestående af 34 ryttere og 17 uberedne mænd. Senere samme år blev han Kaptajnløjtnant i Oberst Joachim Kørbers Regiment og kom med dette til Langeland og Lolland, hvor han frem til 1660 var med i mange kampe og rostes som den tapreste og mest forvovne af de unge officerer. Det var navnligt som snaphanefører for mindre afdelinger, at han fik lov til at optræde selvstændigt og udviste stor dygtighed og dristighed, og som gjorde, at han i folkemunde kom til at hedde "Langelands Gøngehøvding".
Den 9. november 1658 lå en svensk ritmester i kvarter i Vemmenæs på Tåsinge med 40 heste. Wardinghausen blev sendt derover fra Langeland med 20 soldater og nogle bønder. Det lykkedes ham at overrumple dem, så de så godt som alle enten overgav sig eller blev hugget ned. Kun Ritmesteren og en kvartermester slap bort.
Da svenskerne endelig fik indtaget Langeland den 21. marts 1659, slap Wardinghausen bort ved at flygte til Lolland. Her var han også kompagnichef og roses for tapperhed og dygtighed ved flere forskellige kampe. Senere under krigen skulle han være blevet alvorligt såret og sad i ca. et år i svensk fangenskab.
Den 1. august 1660 befandt han sig i Vejle, hvor han kvitterede for 24 tdr. Malt. Det nævnes her, at han bære våben med en kirkelignenede bygning som skjoldmærke og en fjerbusk på Hjælmen. Dette skjoldmærke forestiller formentlig Kampen Kirke.
Formentlig i 1665 bliver Wardinghausen gift med Maria Dorthea Nissen, som var datter af Thomas Nissen, som under krigen var ridefoged ved Tranekær. Thomas Nissen blev siden tolder og borgmester i Rudkøbing. De får i alt 10 børn sammen.
Omkring 1664 købte Wardinghausen flere langelandske bøndergårde og den 26. september 1666 boede han med hustruen på gården Guldborg i Illebølle, Lindelse sogn.
I slutningen af 1660erne overtager han svigerfaderens job som tolder i Rudkøbing.
Her var han i 1670erne part i flere retssager.
I foråret 1683 bliver Hans Christopher Wardinghausen inspektør på Tranekær gods. Han fører i årene 7-6-1683 til 1.5.1687 grevskabets ældste bevarede skifteprotokol som "Inspektør over Grevskabet Langeland". Han omtales som en god mand, som forstrakte de forarmede bønder med en del penge, som han aldrig fik tilbage. Han fratrådte som inspektør i 1687.
Ifølge Matrikelen i 1688 ejede Wardinghausen mindst 6 langelandske bøndergårde med et samlet Hartkorn på ca. 25 Tdr. Herudover havde han en gård og et hus i Rudkøbing, samt den del jordlodder uden for byen. Der findes mange oplysninger om Wardinghausens besiddelser, men det vil blive for langt at gøre rede for her.
Hans Christopher Wardinghausen døde den 6. februar 1695. Boets midler 2.466 Rdlr blev delt mellem hustruen og børnene, og da de jo var mange til at dele, blev der ikke meget til hver.
Hustruen Maria Dorthea Nissen døde i Maj 1712.